Samfundets støtter
| Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||
| xml, pdf | ||||||
| Om verket | |||||||
| Les mer om verket | |||||||
(flytter sin stol nærmere.)
Faksimile
legg: 1, blad: [1]r
1.
1
[HIS: Diverse bokstaver skrevet med blyant i øvre marg.]
Første akt.
(En rummelig forsal i grosserer
Bernicks hus. I forgrunden tilvenstre
fører en dør ind til grossererens væ-
relse; længere tilbage på samme væg
er en lignende dør. Midt på den
modsatte væg er en større indgangs-
dør. Væggen i baggrunden er næsten
helt af spejlglas med en åben dør ud
til en bred havetrappe, hvorover er
spændt et solsejl. Nedenfor trappen
ses en del af haven, der indhegnes
af et gitter med en liden indgangs-
port. Udenfor og langsmed gitteret lø-
ber en gade, der på den modsatte side
er bebygget med små lysmalede træ-
huse. Det er sommer og varmt solskin.
Enkelte mennesker går nu og da for-
bi henne i gaden. man standser og
samtaler; der handles i en på hjørnet
liggende krambod o. s. v.)
Bernicks hus. I forgrunden tilvenstre
fører en dør ind til grossererens væ-
relse; længere tilbage på samme væg
er en lignende dør. Midt på den
modsatte væg er en større indgangs-
dør. Væggen i baggrunden er næsten
helt af spejlglas med en åben dør ud
til en bred havetrappe, hvorover er
spændt et solsejl. Nedenfor trappen
ses en del af haven, der indhegnes
af et gitter med en liden indgangs-
port. Udenfor og langsmed gitteret lø-
ber en gade, der på den modsatte side
er bebygget med små lysmalede træ-
huse. Det er sommer og varmt solskin.
Enkelte mennesker går nu og da for-
bi henne i gaden. man standser og
samtaler; der handles i en på hjørnet
liggende krambod o. s. v.)
(Inde i forsalen sidder omkring et
bord en forsamling af damer. Midt
for bordet sidder fru Bernick. Ved
hendes venstre side sidder fru ˹Vigeland˺ Holt
og Netta, dernæst fru Rummel og Hil-
da. Til højre sidder fru Salvesen,
frøken Bernick og Dina Dorf. Al-
le damerne er beskæftigede med hånd-
arbejde. På bordet ligger store bunker
af halvfærdigt og tilklippet linned
samt andre beklædnings-genstande.
Længere tilbage, ved et lidet bord, hvor-
på to blomsterpotter og et glas suk{r}ker-
vand, sidder adjunkt Rørlund og
forelæser af en bog i guldsnit, dog så-
ledes at kun enkelte ord bliver hør-
lige for tilskuerne.)
bord en forsamling af damer. Midt
for bordet sidder fru Bernick. Ved
Faksimile
legg: 1, blad: [1]v
hendes venstre side sidder fru ˹Vigeland˺ Holt
og Netta, dernæst fru Rummel og Hil-
da. Til højre sidder fru Salvesen,
frøken Bernick og Dina Dorf. Al-
le damerne er beskæftigede med hånd-
arbejde. På bordet ligger store bunker
af halvfærdigt og tilklippet linned
samt andre beklædnings-genstande.
Længere tilbage, ved et lidet bord, hvor-
på to blomsterpotter og et glas suk{r}ker-
vand, sidder adjunkt Rørlund og
forelæser af en bog i guldsnit, dog så-
ledes at kun enkelte ord bliver hør-
lige for tilskuerne.)
(En liden stund efter kommer skibs-
bygmester Aune stilfærdigt ind gen-
nem døren tilhøjre; der indtræder no-
gen forstyrrelse i læsningen; fru Ber-
nick nikker til ham og peger mod
døren tilvenstre; læsningen fortsæt-
tes; Aune går sagte hen og banker et
par gange dæmpet og med mellemrum
på grossererens dør. Fuldmægtig Krap,
med hat i hånden og papirer under
armen, kommer ud fra værelset.)
bygmester Aune stilfærdigt ind gen-
nem døren tilhøjre; der indtræder no-
gen forstyrrelse i læsningen; fru Ber-
nick nikker til ham og peger mod
døren tilvenstre; læsningen fortsæt-
tes; Aune går sagte hen og banker et
par gange dæmpet og med mellemrum
på grossererens dør. Fuldmægtig Krap,
med hat i hånden og papirer under
armen, kommer ud fra værelset.)
Fuldmægtig Krap
.Nå, er det Dem, som banker?
Bygmester Aune
.Grossereren har havt bud efter mig.
Fuldmægtig Krap
.Faksimile
legg: 1, blad: [2]r
2
Har så; men kan ikke modtage
Dem; har overdraget til mig at –
Dem; har overdraget til mig at –
Bygmester Aune
.Til Dem? Jeg vilde nok helst –
Fuldmægtig Krap
.– overdraget til mig at sige Dem
det. De må holde op med disse lørdags-
foredrag for arbejderne.
det. De må holde op med disse lørdags-
foredrag for arbejderne.
Bygmester Aune
.Så? Jeg tænkte dog jeg måtte bruge
min fritid –
min fritid –
Fuldmægtig Krap
.De må ikke bruge Deres fritid til at
gøre folkene ubrugelige i arbejdstiden.
Sidst lørdag har De talt om den skade,
arbejderne skal have af vore nye ma-
skiner og af den nye arbejdsmåde på
værftet. Hvorfor gør De det?
gøre folkene ubrugelige i arbejdstiden.
Sidst lørdag har De talt om den skade,
arbejderne skal have af vore nye ma-
skiner og af den nye arbejdsmåde på
værftet. Hvorfor gør De det?
Bygmester Aune
.Det gør jeg for at støtte samfundet –
Fuldmægtig Krap
.Det var mærkeligt! Grossereren si-
ger at det er samfundsopløsende –
ger at det er samfundsopløsende –
Bygmester Aune
.Mit samfund er ikke grossererens
samfund, herr fuldmægtig! Som for-
mand i arbejdersamfundet må jeg –
samfund, herr fuldmægtig! Som for-
mand i arbejdersamfundet må jeg –
Fuldmægtig Krap
.De er først og fremst formand på gros-
serer Bernicks værft! De har først og
fremst at gøre Deres skyldighed imod
det samfund, som kaldes grosserer Ber-
nicks firma; for det er vi allesammen
medlemmer af. Ja, nu ved De, hvad
grossereren havde at sige Dem.
serer Bernicks værft! De har først og
Faksimile
legg: 1, blad: [2]v
fremst at gøre Deres skyldighed imod
det samfund, som kaldes grosserer Ber-
nicks firma; for det er vi allesammen
medlemmer af. Ja, nu ved De, hvad
grossereren havde at sige Dem.
Bygmester Aune
.Grossereren vilde ikke have sagt det på
den måde, herr fuldmægtig! Men jeg
skønner nok, hvem jeg har at takke
for dette her. Det kan jeg takke Dem
for, herr fuldmægtig! De har aldrig kun-
net glemme en viss anledning –
den måde, herr fuldmægtig! Men jeg
skønner nok, hvem jeg har at takke
for dette her. Det kan jeg takke Dem
for, herr fuldmægtig! De har aldrig kun-
net glemme en viss anledning –
Fuldmægtig Krap
.Anledning, – anledning? Jeg ved ikke
hvad De sigter til med anledninger.
Men nu kender De grossererens me-
ning. Altså, basta! Vil De så gå ned
på værftet igen; det kan visst behøves;
jeg kommer selv derned om lidt. – Om
forladelse, mine damer!
hvad De sigter til med anledninger.
Men nu kender De grossererens me-
ning. Altså, basta! Vil De så gå ned
på værftet igen; det kan visst behøves;
jeg kommer selv derned om lidt. – Om
forladelse, mine damer!
(Han hilser og går ud gennem haven
og nedad gaden. Bygmester Aune går
stille ud til højre. Adjunkten, der un-
der det foregående har fortsat læsnin-
gen, er straks efter færdig med bogen og
klapper den sammen.)
og nedad gaden. Bygmester Aune går
stille ud til højre. Adjunkten, der un-
der det foregående har fortsat læsnin-
gen, er straks efter færdig med bogen og
klapper den sammen.)
Adjunkt Rørlund
.Se så, mine kære tilhørerinder, der-
med er det ude.
med er det ude.
Fru Holt
.Og så moralsk!
Fru Bernick
.En sådan bog gir virkelig meget at
tænke på.
tænke på.
Adjunkt Rørlund
.Å ja; den viser os ad hvilke forunder-
lige veje forsynet stundom fremmer
sine hensigter. Dette lille kristeligsin-
dede samfund tyr til urskovene i
det fjerne Vesten for at leve et fredens liv
som brødre og søstre mellem hverandre.
Så kommer verdsligsindede spekulan-
ter og lægger en jernbane tvers igennem
den stille egn. Men så er det at hin
naturrevolution indtræffer på et langt
bortliggende sted og gør det nødvendigt
at forlægge banelinjen til et { <...> }ganske an-
det dalføre. Og med det sidste bortbru-
sende lokomotiv føler det lille sam-
fund sig som befriet for et larmfuldt
og syndbefængt dagværk og kan atter
ånde i fred og sabbatstilhed.
lige veje forsynet stundom fremmer
sine hensigter. Dette lille kristeligsin-
dede samfund tyr til urskovene i
det fjerne Vesten for at leve et fredens liv
som brødre og søstre mellem hverandre.
Så kommer verdsligsindede spekulan-
ter og lægger en jernbane tvers igennem
den stille egn. Men så er det at hin
naturrevolution indtræffer på et langt
bortliggende sted og gør det nødvendigt
at forlægge banelinjen til et { <...> }ganske an-
det dalføre. Og med det sidste bortbru-
sende lokomotiv føler det lille sam-
fund sig som befriet for et larmfuldt
og syndbefængt dagværk og kan atter
ånde i fred og sabbatstilhed.
Dina
.Men hvorledes går det de folk i
det andet dalføre?
det andet dalføre?
Adjunkt Rørlund
.Kære barn, vi bør antage at det an-
det dalføre har været ubeboet.
det dalføre har været ubeboet.
Faksimile
legg: 1, blad: [3]v
Fru Rummel
.Hm; dette med jernbanen minder så
om alt det opstyr her var ifjor.
om alt det opstyr her var ifjor.
Fru Holt
.Ja, det var jo på et hængende hår at
vi skulde fåt jernbane herned til byen.
vi skulde fåt jernbane herned til byen.
Fru Bernick
.Nå, det fik da Karsten forhindret.
Adjunkt Rørlund
.Forsynet, fru Bernick! De kan være
forvisset om at Deres mand var et red-
skab i en højeres hånd, da han næg-
ted at tage sig af det påfund.
forvisset om at Deres mand var et red-
skab i en højeres hånd, da han næg-
ted at tage sig af det påfund.
Frøken Bernick
.Ja, det var nu forresten af rent prak-
tiske hensyn at han ikke vilde –
tiske hensyn at han ikke vilde –
Fru Bernick
.Å, Marta, hvad forstår vi kvinder at
dømme om det? Det er alting så for-
underlig sammenkædet her i verden.
Havde vi ikke Dem, herr adjunkt –!
Det er virkelig mere end snildt af Dem
at De vil ofre Deres fritid på os.
dømme om det? Det er alting så for-
underlig sammenkædet her i verden.
Havde vi ikke Dem, herr adjunkt –!
Det er virkelig mere end snildt af Dem
at De vil ofre Deres fritid på os.
Adjunkt Rørlund
.Skulde jeg ikke det? Jeg holder for at
håndarbejde altid bør krydres af gavn-
lig læsning eller samtale; og desuden
nu i skoleferierne –
håndarbejde altid bør krydres af gavn-
lig læsning eller samtale; og desuden
nu i skoleferierne –
Fru Bernick
.Adjunkt Rørlund
.
(flytter sin stol nærmere.)
Tal aldrig om det, bedste frue! Brin-
ger De ikke allesammen et offer for en
god sags skyld? Og bringer De det ik-
ke gerne og gladeligen? Disse moralsk
fordærvede, hvis forbedring vi arbejder
for, er at betragte som sårede soldater
på en slagmark. De, mine damer, er
diakonisserne, de barmhjertige søstre,
der plukker charpi til hine ulykkelige
tilskadekomne, lægger forbindingen lindt
om sårene, læger og heler dem –
ger De ikke allesammen et offer for en
god sags skyld? Og bringer De det ik-
ke gerne og gladeligen? Disse moralsk
fordærvede, hvis forbedring vi arbejder
for, er at betragte som sårede soldater
på en slagmark. De, mine damer, er
diakonisserne, de barmhjertige søstre,
der plukker charpi til hine ulykkelige
tilskadekomne, lægger forbindingen lindt
om sårene, læger og heler dem –
Fru Bernick
.Det må være en stor nådens gave
at kunne se alt i et så smukt lys.
at kunne se alt i et så smukt lys.
Adjunkt Rørlund
.Meget er medfødt i så henseende;
men meget kan også erhverves. Det
gælder kun at se tingene i lys af en
alvorlig livsgerning. Ja, hvad siger
nu De, frøken Bernick?
men meget kan også erhverves. Det
gælder kun at se tingene i lys af en
alvorlig livsgerning. Ja, hvad siger
nu De, frøken Bernick?
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
Faksimile
